UPCYCLE HOUSE PÅ FORSIDEN AF INGENIØREN I Fagbladet Ingeniøren bringer idag en artikel om Upcycle House, og de miljømæssige fordele Upcycle-tanken potentielt kan have i en fremadrettet resourcestrategi for Danmark.
-
array(12) { [0]=> object(stdClass)#162 (24) { ["ID"]=> int(184) ["post_author"]=> string(1) "2" ["post_date"]=> string(19) "2011-09-20 09:03:08" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-09-20 09:03:08" ["post_content"]=> string(3413) "
AT SKABE et oplevelsefyldt, sundt, socialt, bæredygtigt og økonomisk rumligt samfund, hvor ren luft, vand og jord, vedvarende energi samt resursebevidsthed skaber en æstetisk, helhedsorienteret og mangfoldig arkitektur.
tegnestuens VISION:
FREMTIDEN ER BÆREDYGTIG MEN KUN HVIS VI GØR DEN TIL DET.
Det har vi taget konsekvensen af hos Lendager Arkitekter. For os er bæredygtighed ikke et bare et ord. Det er en arbejdsmetode. Derfor arbejder vi med resursebevidsthed i alle faser af en bygnings eller et byområdes livscyklus: Alt fra valg af materialer over reduktion af energiforbrug til efterfølgende vedligeholdelse og endelig nedrivning bygger på bæredygtige principper. Knowhow er nøglen til fremtidens intelligente, bæredygtige løsninger. Derfor nøjes vi ikke med at indhente ny viden. Vi udvikler også selv nye, bæredygtige løsninger. Gennem løbende udviklingsprojekter opbygger vi den ekspertise, som vi efterfølgende bruger i byggeprojekter og rådgivning. Derfor profiterer vore kunder altid af solid viden og konkret erfaring med bæredygtig arkitektur.hvad er bæredygtig arkitektur
Mere end 40 procent af CO2-udledningen stammer fra byggeriet. Noget kan mindskes ved at reducere energiforbruget, men bæredygtighed handler ikke kun om energireduktion. Det består også i at genbruge affald som byggematerialer, at designe bygninger så de udnytter naturens egen varme og lys, at udvikle grønne livsmiljøer og meget mere. Utallige faktorer kan bidrage til at reducere bygningers CO2-udledning. Kun fantasien sætter grænser. Og økonomien. For hvis de bæredygtige bygninger eller byområder bliver for dyre, bliver de ikke til noget. Derfor handler bæredygtighed i lige så høj grad om, at arkitekturen skal være økonomisk bæredygtig. Det gør den ikke dyrere at bygge, men billigere at bruge. For bæredygtig arkitektur mindsker udgifter til både materialer, transport, energiforbrug, vedligehold og meget mere. Bæredygtig arkitektur handler naturligvis også om at skabe rammerne for et godt liv. Hvis arkitekturen ikke bidrager til et godt privatliv, arbejdsliv eller fritidsliv, bliver den ikke brugt. Og så er den ikke bæredygtig. Social bæredygtighed handler i bund og grund om at skabe velvære. Noget kan gøres med naturligt lys, godt indeklima og grønne miljøer. Andet må designes til det enkelte tilfælde og dets særlige krav. Kun ved at forene alle tre aspekter – de miljømæssige, de økonomiske og de sociale – kan vi skabe fremtidens bæredygtige arkitektur. Derfor er hovedgrebet i alle vore projekter en samtænkning af disse aspekter. På den måde sikrer vi, at resursebevidsthed bliver kernen i projekternes livscyklus, fra start til slut. " ["post_title"]=> string(22) "BÆREDYGTIG ARKITEKTUR" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(21) "baeredygtigarkitektur" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2013-02-27 18:34:30" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2013-02-27 17:34:30" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(0) ["guid"]=> string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=184" ["menu_order"]=> int(0) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [1]=> object(stdClass)#163 (24) { ["ID"]=> int(869) ["post_author"]=> string(1) "3" ["post_date"]=> string(19) "2011-10-18 16:00:20" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-10-18 14:00:20" ["post_content"]=> string(46) "Indholdet på denne side genereres automatisk!" ["post_title"]=> string(9) "PROJEKTER" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(4) "open" ["ping_status"]=> string(4) "open" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(9) "projekter" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2011-10-19 17:10:49" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2011-10-19 15:10:49" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(0) ["guid"]=> string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=869" ["menu_order"]=> int(0) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [2]=> object(stdClass)#164 (24) { ["ID"]=> int(931) ["post_author"]=> string(1) "2" ["post_date"]=> string(19) "2011-10-20 10:16:35" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-10-20 08:16:35" ["post_content"]=> string(2881) "
Hos Lendager Arkitekter har vi taget skridtet fuldt ud for at blive Danmarks bæredygtige tegnestue. Dette betyder at vores ideer og visioner ikke kun er omfatter de ting vi tegner og bygger, men at de i lige så høj grad påvirker vores liv og samvær på tegnestuen.
Vi gør hvad vi kan for at være et godt eksempel på hvad bæredygtige værdier kan betyde for indretningen af en tegnestue. Det handler for vores vedkommende om hvad vi køber, hvor meget vi køber, hvordan vi kommer rundt i byen og hvordan vi opfører os over for hinanden, og hvordan alle disse ting kan have en positiv indflydelse på vores arbejdsliv og miljøet.
Dette har i første omgang haft indflydelse på vores valg af kontor. Grønttorvet kan virke som et utraditionelt sted at slå sig ned som designvirksomhed, men vi ser det som det første skridt i den rigtige retning. Placeringen midt i Københavns grønne markedsplads med adgang til en overflod af frugt, grøntsager, planter, blomster og træer har nemlig vist sig at være en enorm inspirationskilde.
Vi kan derfor sandsynligvis prale af Københavns grønneste kontor, hvor vi dag for dag udvikler nye grønne ritualer. Et eksempel er at hver ny medarbejder, på sin første arbejdsdag møder tidligt ind for at vælge sig en plante på grønttorvets store plante- og blomstermarked. Hver ansat har således sin egen (oftest navngivne) plante, som han (eller hun) har ansvaret for at få til at trives med midler som vand, kram, morgensang og anden stimulering.
I vores forsøg på at minimere vores negative påvirkning af mijøet har vi også indført en mere tidssvarende version af firmabilen, nemlig firmacyklen. Alle på tegnestuen har derfor fået ordineret en cykel efter eget valg, som de kan bruge til at komme til og fra arbejde. Det påvirker ikke alene miljøet positivt, men også os selv.
Firmacyklen påvirker også vores sociale rammer positivt og fordrer fælles udflugter og studieture. Sammen med en ugentlig badminton-double og fitness-abonnementer til alle på tegnestuen, føler vi at vi gør hvad vi kan for at skabe et arbejdsmiljø der er sundt og samtidig socialt knyttet sammen.
For at følge ideen om miljøbevidsthed til dørs, har vi valgt at bygge størstedelen af vores egne møbler på kontoret af genbrugs- og affaldsmaterialer. I vores øjne er genbrug en af de bedste måder at nedbringe vores CO2-forbrug på og dette er blandt andet kommet til udtryk i vores mødelokale, som er bygget af gamle vinduesrammer og genbrugt træ. Vi har en ide om at forædling eller 'upcycling' af brugte materialer kan spille en stor rolle i fremtidens bygningsdesign og denne tendens vil vi gerne imødekomme, med eksemplets magt.
"
["post_title"]=>
string(13) "Om tegnestuen"
["post_excerpt"]=>
string(0) ""
["post_status"]=>
string(7) "publish"
["comment_status"]=>
string(6) "closed"
["ping_status"]=>
string(6) "closed"
["post_password"]=>
string(0) ""
["post_name"]=>
string(12) "omtegnestuen"
["to_ping"]=>
string(0) ""
["pinged"]=>
string(0) ""
["post_modified"]=>
string(19) "2012-10-05 12:09:54"
["post_modified_gmt"]=>
string(19) "2012-10-05 10:09:54"
["post_content_filtered"]=>
string(0) ""
["post_parent"]=>
int(184)
["guid"]=>
string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=931"
["menu_order"]=>
int(0)
["post_type"]=>
string(4) "page"
["post_mime_type"]=>
string(0) ""
["comment_count"]=>
string(1) "0"
["filter"]=>
string(3) "raw"
}
[3]=>
object(stdClass)#165 (24) {
["ID"]=>
int(934)
["post_author"]=>
string(1) "2"
["post_date"]=>
string(19) "2011-10-20 10:17:07"
["post_date_gmt"]=>
string(19) "2011-10-20 08:17:07"
["post_content"]=>
string(2253) "
ANDERS LENDAGERindehaver, arkitekt MAA anders@lendagerark.dk +45 61 28 00 11
CHRISTOPHER KETIL DEHN CARLSENarkitekt MAA christopher@lendagerark.dk + 45 26 82 44 13
MORTEN BANGarkitekt MAA morten@lendagerark.dk +45 51 90 39 40
RIKKE LEQUICK LARSENarkitekt MAA rikke@lendagerark.dk + 45 20 61 70 51
SEBASTIAN FAURSCHOUassisterende projektleder, arkitekt BA sebastian@lendagerark.dk
SIGNE BALTHAZAR MUNKstudentermedarbejder, arkitekt BA signe@lendagerark.dk
RUNE SJÖSTEDT SODEstudentermedarbejder, arkitekt BA rune@lendagerark.dk
" ["post_title"]=> string(12) "Medarbejdere" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(12) "medarbejdere" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2013-02-27 16:31:56" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2013-02-27 15:31:56" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(24) ["guid"]=> string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=934" ["menu_order"]=> int(0) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [4]=> object(stdClass)#166 (24) { ["ID"]=> int(242) ["post_author"]=> string(1) "2" ["post_date"]=> string(19) "2011-09-21 10:13:41" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-09-21 10:13:41" ["post_content"]=> string(3221) "
GRØNNE BYGNINGSMILJØER l Konsortiets vision er at skabe flere grønne (grønne = med brug af planter) byrum, gårdrum, bygninger, indkøbscentre m.m. kaldet grønne bygningsmiljøer. Grønne bygningsmiljøer til gavn for mennesker, dyr og klima. Med udgangspunkt i at skabe grønne miljøer, hvor mennesker opnår en større trivsel er det muligt at løse nogle af byernes udfordringer.
"HVORDAN VUDERES BÆREDYGTIGHED I EN NY BEBYGGELSE?" l Bæredygtig rådgiver for diakonissestiftelsen. Lendager Arkitekter har, i samarbejde med klimachef for Københavns Kommune Jørgen Abilgård, udviklet et samlet processværktøj med udgangspunkt i Realdanias bæredygtighedsværktøj. Den faglige vudering foretages af bæredygtighedsrådgiverene Jørgen Abilgård og arkitekt Anders Lendager.
BÆREDYGTIGT LANDBRUGSBYGGERI l Den innovative udvikling af landbrugsbyggeriet gennem tiderne har været begrænset. Bygninger og konstuktioner er i bund og grund designet ud fra simple rentabilitets-betragtninger og andvendelse af gode, billige og afprøvede materialer og løsninger. Med andre ord er produktionsoptimering gået forud for helhedsbetragtning af erhverv og produktionsanlæg. Landbrugsbyggeriet har ikke evnet at udnytte broderskabet med det industribyggeri, der i samme periode i høj grad har udviklet sig markant.
FREMTIDENS PARCEL ER BYGGET AF SKRALD l Containere, cowboybukser og champagnepropper. Ikke materialer, man normalt forbinder med at bygge nyt. Men de er netop eksempler, der kan komme i spil, når Realdania Byg nu indleder byggeprojektet, Upcycle House, hvor genbrugte materialer, anvendes så de bliver mere værd. Princippet kaldes ”upcycling”, og bliver nu for første gang i Danmark brugt til at opføre et parcelhus med en konkurrencedygtig økonomi. " ["post_title"]=> string(11) "RÅDGIVNING" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(10) "radgivning" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2012-05-16 12:10:58" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2012-05-16 10:10:58" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(0) ["guid"]=> string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=242" ["menu_order"]=> int(5) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [5]=> object(stdClass)#131 (24) { ["ID"]=> int(627) ["post_author"]=> string(1) "2" ["post_date"]=> string(19) "2011-10-12 10:30:44" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-10-12 10:30:44" ["post_content"]=> string(2806) "
ANDERS LENDAGERindehaver, arkitekt MAA anders@lendagerark.dk +45 61 28 00 11
CHRISTOPHER KETIL DEHN CARLSENprojektleder, arkitekt MAA christopher@lendagerark.dk + 45 26 82 44 13
MORTEN BANGprojektleder, arkitekt MAA morten@lendagerark.dk +45 51 90 39 40
RIKKE LEQUICK LARSEN
PQ og PR ansvarlig, arkitekt MAA rikke@lendagerark.dk + 45 20 61 70 51
SEBASTIAN FAURSCHOUassisterende projektleder, arkitekt BA sebastian@lendagerark.dk
SIGNE Balthazar MUNKstudentermedarbejder, arkitekt BA signe@lendagerark.dk
RUNE SJÖSTEDT SODEstudentermedarbejder, arkitekt BA rune@lendagerark.dk
" ["post_title"]=> string(12) "Medarbejdere" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(12) "medarbejdere" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2013-02-27 16:33:17" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2013-02-27 15:33:17" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(184) ["guid"]=> string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=627" ["menu_order"]=> int(15) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [6]=> object(stdClass)#130 (24) { ["ID"]=> int(929) ["post_author"]=> string(1) "2" ["post_date"]=> string(19) "2011-10-19 10:15:31" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-10-19 08:15:31" ["post_content"]=> string(1940) "
DGNB certificeret
LEED certificeret
ENERGIRENOVERINGSUDVALGET, ENFAMILIEHUSE under Energistyrelsen medlem
BÆREDYGTIGHEDSUDVALGET under Danske Ark medlem
40UNDER40 - EUROPEAN YOUNG LEADERS udnævnt
Tegnestuens stifter, Anders Lendager, har igennem de sidste otte år søgt at få indsigt i hvad bæredygtighed som begreb er, hvad det kan, og hvad det burde kunne. Siden hans afgangsprojekt (en forskningsstation med fokus på lagring af CO2 i isen på Nordpolen), har han varieret og ihærdigt afsøgt begrebet bæredygtighed, for at få det mest omfattende indblik som muligt. I kraft af sin LEED certificering, har han oparbejdet evnen til at forstå og analysere energiforbrug, CO2-belastning og de tekniske aspekter af bæredygtighed, og med sin DGNB certificering er han én ud få i Danmark, som har stempel på at kunne bygge bæredygtigt – i henhold til både sociale, økonomiske og miljømæssige betragtninger." ["post_title"]=> string(15) "Anders Lendager" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(15) "anders-lendager" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2012-10-10 16:19:33" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2012-10-10 14:19:33" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(184) ["guid"]=> string(34) "http://lendagerark.dk/?page_id=929" ["menu_order"]=> int(17) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [7]=> object(stdClass)#132 (24) { ["ID"]=> int(24) ["post_author"]=> string(1) "1" ["post_date"]=> string(19) "2011-06-02 20:51:20" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-06-02 18:51:20" ["post_content"]=> string(878) "LENDAGER ARKITEKTER
GRØNTTORVET 280 1TH. 2500 KBH VALBY,DANMARK +45 61 28 00 90 CVR: 33 63 77 48 INFO@LENDAGERARK.DK WWW.LENDAGERARK.DK
"
["post_title"]=>
string(7) "KONTAKT"
["post_excerpt"]=>
string(0) ""
["post_status"]=>
string(7) "publish"
["comment_status"]=>
string(6) "closed"
["ping_status"]=>
string(6) "closed"
["post_password"]=>
string(0) ""
["post_name"]=>
string(7) "contact"
["to_ping"]=>
string(0) ""
["pinged"]=>
string(0) ""
["post_modified"]=>
string(19) "2012-08-14 11:17:44"
["post_modified_gmt"]=>
string(19) "2012-08-14 09:17:44"
["post_content_filtered"]=>
string(0) ""
["post_parent"]=>
int(0)
["guid"]=>
string(33) "http://lendagerark.dk/?page_id=24"
["menu_order"]=>
int(40)
["post_type"]=>
string(4) "page"
["post_mime_type"]=>
string(0) ""
["comment_count"]=>
string(1) "0"
["filter"]=>
string(3) "raw"
}
[8]=>
object(stdClass)#133 (24) {
["ID"]=>
int(1508)
["post_author"]=>
string(1) "2"
["post_date"]=>
string(19) "2012-03-15 09:38:08"
["post_date_gmt"]=>
string(19) "2012-03-15 08:38:08"
["post_content"]=>
string(725) "
BESTYRELSE
CHRISTIAN JOHANSEN
Ph.d. (Københavns Universitet, entrepriseret),
Cand. jur. fra Aarhus Universitet,
KRESTEN SCHULTZ
Indehaver af LEADAGENCY
TINA FRISBÆK
PRODUCT MANAGER VELUX
Cand. mag.
" ["post_title"]=> string(10) "Bestyrelse" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(10) "bestyrelse" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2012-10-09 10:28:57" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2012-10-09 08:28:57" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(24) ["guid"]=> string(35) "http://lendagerark.dk/?page_id=1508" ["menu_order"]=> int(50) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [9]=> object(stdClass)#134 (24) { ["ID"]=> int(1428) ["post_author"]=> string(1) "5" ["post_date"]=> string(19) "2012-02-09 12:54:56" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2012-02-09 11:54:56" ["post_content"]=> string(1731) "
“HVORDAN VUDERES BÆREDYGTIGHED I EN NY BEBYGGELSE?”
Bæredygtig rådgiver for diakonissestiftelsen. Lendager Arkitekter har, i samarbejde med klimachef for Københavns Kommune Jørgen Abildgård, udviklet et samlet processværktøj med udgangspunkt i Realdanias bæredygtighedsværktøj. Den faglige vurdering foretages af bæredygtighedsrådgiverne Jørgen Abildgård og arkitekt m.a.a. Anders Lendager.introduktion
Procesværktøjet er bygget op omkring de tre bæredygtighedsdimensioner: miljø og ressourcer, social/sundhed og økonomi. Der er arbejdet med at konkretisere bæredygtighed ved hjælp af 11 elementer, som tilsammen indeholder 26 indikatorer, disse danner forudsætningen for at vurdere bæredygtighed i en ny bebyggelse. Hæftet er delt op i tre hovedafsnit – et for hver bæredygtig dimension. I hvert afsnit er der en nærmere beskrivelse af hver af de 11 elementer og de hertil underliggende og uddybende indikatorer.Bæredygtighedsprofilen af bebyggelsen ses ikke som hverken et isoleret eller et endegyldigt resultat eller en facitliste. Det afgørende for anvendelsen af værktøjet er ikke at opnå ”topkarakter” på de enkelte dimensioner og elementer, ligesom det heller ikke behøver at være diskvalificerende, hvis et givent projekt opnår en lav profil på nogle områder. Det væsentlige er, at beslutningstager og aktører bliver i stand til at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til områdes forudsætninger, muligheder og de tre dimensioner af bæredygtighed." ["post_title"]=> string(20) "Diakonissestiftelsen" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(20) "diakonissestiftelsen" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2012-09-11 10:15:09" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2012-09-11 08:15:09" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(242) ["guid"]=> string(35) "http://lendagerark.dk/?page_id=1428" ["menu_order"]=> int(98) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [10]=> object(stdClass)#135 (24) { ["ID"]=> int(1166) ["post_author"]=> string(1) "4" ["post_date"]=> string(19) "2012-01-19 14:37:51" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2012-01-19 13:37:51" ["post_content"]=> string(9662) "
Livscyklusanalyser
Lendager Arkitekter har i forbindelse med RealDanias kampagne 'Fremtidens Landbrugsbyggeri' foretaget en screening af lovgivning og erfaringer vedrørende livscyklusanalyser. Fra Wikipedia: Livscyklusvurderinger kaldes ofte bare LCA (efter engelsk Life Cycle Assessment). Det er nogle metoder inden for produktsystemers miljøbelastning gennem hele deres livscyklus fra “vugge til grav”, dvs. fra udvinding og fremstilling af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse af det kasserede produkt. LCA i den danske byggebranche har været fastfrosset siden 1997. SBI's ambitiøse, daværende projekt omhandlede analyser af materialer i byggebranchen med målsætningen om at kunne lave en fyldestgørende miljømæssig analyse af et byggeri fra vugge til grav. LCA-analysen indeholdt informationer om CO2-forbrug, energiforbrug, bundet energi, komponenternes sammensætning og levetidsvurderinger. Projektet blev på daværende tidspunkt standset grundet økonomi og mangel på ressourcer. Projektet har ligget stille indtil i dag, hvor miljø- og bygningsekspert, Rob Marsh, arbejder med en opdateret og videreudviklet udgave af projektet. LCA-analyser er i byggebranchen blevet brugt i flere år, men har primært været interessante for virksomheder, som agerer på de internationale markeder, som for eksempel det tyske. Dette skyldes, at Tyskland i mange år har anvendt LCA som en direkte varedeklaration for byggekomponenter. Dette har udløst en, for den tyske byggebranche, meget veludviklet LCA-database der har givet grobund for bæredygtighedsvurderingen DGNB, som baserer sin vurdering af bæredygtighed og miljøpåvirkning på LCA. Dette giver en meget præcis og holistisk vurdering af en bygning fra konstruktion til nedrivning. Det næste udviklingstrin er Vugge til Vugge eller Cradle to Cradle, som er udviklet af Michael Braungarten (kemiingeniør) og William Mcdonough (arkitekt). De kæder endt livscyklus sammen med en ny begyndelse, og Cradle to Cradle-logikken viser materialernes vej tilbage til et nyt produkt uden tab af ressourcer. Analysen foregår på molekylært niveau og er omfangsrig. Denne udvikling er væsentlig for dansk byggeri, da den tyske bæredygtighedsvurdering, DGNB, er blevet den officielle grundstamme for det kommende danske vurderingsystem. Forståelse for LCA bliver dermed en nødvendighed for danske producenter, før bæredygtighedscertificeringen vil kunne etablere sig. Det vil tage et stykke tid, før LCA er normen snarere end undtagelsen til vurdering af byggekomponenter, da analysemetoden stadigvæk ikke er let tilgængelig for mindre fabrikanter. I dag er det CE-byggevaredeklaration, som opfylder krav og normer defineret af EU, og fabrikanten garanterer med CE-mærket, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø.LCA-Screening
Der findes en hel del private firmaer, som yder LCA screeninger. Firmaer som PE international, COWI og Force Technology tilbyder LCA-analyser. Grundlæggende bruges LCA ikke kun af byggebranchen, men som en miljøanalyse, der tilpasses stort set alle industrier og brancher. Hvad siger lovgivningen om byggeri og livscyklus? På nuværende tidspunkt er der ikke nogle lovgivningskrav om LCA, men EU arbejder på, at LCA bliver en del af CE-mærkningen (oplyst af SBI). I forhold til bæredygtighedcertificering er LCA med offentliggørelsen af DK-DGNB blevet relevant for danske producenter. Tendenser for Energi, Ressourcer og Genanvendelse Igennem en årrække har der været skarp fokus på at energioptimere bygninger, da det viser sig, at det i vid udstrækning er muligt at opnå energipassive huse og i visse tilfælde energiproducerende huse. Senest er fokus rettet mod ressourceforbruget i konstruktionsfasen af byggeriet, bygningens drift og vedligeholdelsesomkostninger og nedrivning. En voksende tendens er en rationel tilgang til materialer, hvor der fokuseres på at upcycle materialer, hvilket vil sige, at man genbruger materialer, der stammer fra varierende kilder, og eventuelt affaldsprodukter fra industrien. Disse (affalds-)produkter kan genbruges i konstruktionen af en bygning og kan dermed blive miljømæssigt og kulturelt forædlet. Upcycle-tendensens mest positive implikationer er at finde i CO2-regnskabet. Et upcycle-materiale kan reducere CO2-forbruget med op til 95%, som det er tilfældet med upcyclet aluminium i forhold til ny-produceret. Links til LCA-relaterede virksomheder og offentligt støttede organisationer: http://www.lca-center.dk/cms/site.aspx?p=378 http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/miljovurdering/miljodata-for-bygningsdele-og-materialer/summary-of-the-publication-applications-of-environmental-data-and-declarations-for-building-materials/?searchterm=None http://www.ds.dk/da-DK/Omraader/CEMaerkning/Sider/default.aspx http://dk-gbc.dk/Grønt Byggeri
Væg- og Tagkonstruktioner At etablere grønne tage har stort set ikke nogen drifts- og vedligeholdelsesmæssige konsekvenser. Producenter tilbyder i løbet af de to første år at tilse tagene 1-2 gange, hvor der tilføjes gødning og sikres, at nedfaldsblade ikke skaber vækstproblemer i etableringsfasen. Nedfaldsblade ses ellers ikke som andet end et positivt gode, der over en årrække vil akkumulere et dybere dække. Modulopbyggede elementer Erfaringer med det bærende grundlag for ekstensive eller intensive grønne ’modulopbyggede elementer’. I Danmark er der omkring 10-12 års erfaring med henholdsvis ekstensive og intensive grønne tage. Ekstensive grønne tage huser forskellige typer af stenurt i 20-30 mm mineraluld som vækstmedie. Det oplyses, at der ikke foreligger skader eller problemer med drift og vedligehold. For ekstensive tage skal tagkonstruktionen kunne bære en trykpåvirkning på ca. 50 kg/m2, hvilket svarer til et 20-30 mm vækstmedie til stenurter. Intensive grønne tage kan beplantes med græs, planter, buske, træer, og med dybder på 780 mm starter trykpåvirkningen på tagkonstruktionen ved 130 kg/m2. Disse tagtyper kan være interessante i forhold til udnyttelse af tagflader til landbrugsfoder eller dyrkning. For begge tage gælder det, at der enten bruges et eksisterende lag af tagpap, et eksisterende tegltag eller at der etableres en tagmembran/tagfolie som underlag for det grønne tagsystem. For det intensive tag med kraftig beplantning skal der monteres en rodspærrefolie ind i konstruktionen for at skærme for beplantningernes rodsystemer. Solenergi i dansk landbrug Solceller vinder frem i Danmark, og i takt med at priserne på energi stiger, og at produkterne bliver mere effektive og mere økonomisk fordelagtige, stiger efterspørgslen på solceller. Denne positive tendens gælder dog kun for det private marked. Formanden for Dansk Solcellecenter, Karin Kappels forslag om at tage en samtale med Dennis Aarø, som er Direktør i Gaia Solar, gav et overraskende billede af solcellers attraktivitet i forhold til erhverv. Solceller har vist sig mindre attraktive for landmænd og for den danske industri, da der her kun betales omkring 1 kr. pr. kWh, hvilket er ca. halvdelen af, hvad der betales i det private. Interessen for større solcelleanlæg til landbrug er derfor ikke til stede grundet den lave pris på el og den deraf lange tilbagebetalingstid. Tanken om, at eksempelvis landmænd ville kunne ”høste” solenergi for at kunne sælge det videre til nettet, synes mulig, men det økonomiske grundlag virker skrøbeligt. Tilbagekøbsøkonomien er på 60 øre pr. kWh Solcelleanlæg kan være et alternativ for den private del af landbruget. Her er der klare fordele ved at opsætte solceller, da disse kan skabe skattemæssige og økonomiske fordele. Praktisk set er der åbenlyse muligheder for at montere store anlæg på og omkring landbrugsejendomme. Ca. 40 m² solceller dækker årligt 5000 kWh, hvilket er et normalt behov for et parcelhus med to voksne og to børn.Lovgivningen på det grønne område
Ambitionen omkring energi- og miljørigtigt byggeri varierer fra kommune til kommune og fra lokalplan til lokalplan. Det er i disse plantiltag, der tages stilling til, hvor ambitiøst en kommune vil gå til værks. Det ses dog oftere og oftere, at boligforeninger og virksomheder på eget initiativ øger ambitionerne og satser på 2015- eller 2020-energikrav. Energikravene og det nuværende bygningsreglement stiller imidlertid ingen krav til materialer, påvirkning af landskabet, sociale og kulturelle konsekvenser eller økonomisk bæredygtige aspekter. Den grønne lovgivning er hængt op på bygningsreglementets energiberegninger og krav til indeklima og tilgængelighed. Målsætningen om energireducering er ambitiøs, og ønsket er at reducere energiforbruget med 25% fra 2010 til 2015 og yderligere 25% mellem 2015 og 2020. Sideløbende bliver en dansk bæredygtighedscertificering for erhvervsbyggeri en realitet allerede i 2011-2012, hvor forsøgscertificeringer løber af stabelen.Links til LCA-relaterede virksomheder og offentligt støttede organisationer
" ["post_title"]=> string(27) "Fremtidens Landbrugsbyggeri" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(27) "fremtidens-landbrugsbyggeri" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2012-09-11 10:15:18" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2012-09-11 08:15:18" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(242) ["guid"]=> string(35) "http://lendagerark.dk/?page_id=1166" ["menu_order"]=> int(99) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } [11]=> object(stdClass)#136 (24) { ["ID"]=> int(1027) ["post_author"]=> string(1) "5" ["post_date"]=> string(19) "2011-12-08 15:09:11" ["post_date_gmt"]=> string(19) "2011-12-08 14:09:11" ["post_content"]=> string(9561) "
Pressemeddelelse
Odense den 6. december 2011Fremtidens parcel er bygget af skrald
Containere, cowboybukser og champagnepropper. Ikke materialer, man normalt forbinder med at bygge nyt. Men de er netop eksempler, der kan komme i spil, når Realdania Byg nu indleder byggeprojektet, Upcycle House, hvor genbrugte materialer, anvendes så de bliver mere værd. Princippet kaldes ”upcycling”, og bliver nu for første gang i Danmark brugt til at opføre et parcelhus med en konkurrencedygtig økonomi. ”Vi har prøvet at finde et dansk ord for upcycling, men forædling, der er den mest direkte oversættelse, rammer ikke lige så godt. De fleste kender re-cycle tankegangen, men upcycling er mere end det. Det handler kort sagt om at give brugte produkter og affaldsmaterialer nyt liv og bruge dem i nye, mere værdifulde sammenhænge, så der – i det store miljømæssige og økonomiske perspektiv - produceres mindre, og så vi udnytter vores ressourcer på en mere bæredygtig måde. Det giver et mindre energiforbrug, og dermed en mindre CO2-udledning,” siger administrerende direktør i Realdania Byg Peter Cederfeld. I dag er der et stort fokus på at nedbringe energiforbruget til varme og strøm i bygninger, mens vi bor i dem. Det næste naturlige skridt er at se på energiforbrug og CO2-udledning, når husene bygges.Nyt liv til genbrug
Det kommende Upcycle-hus opføres som en showcase, der skal udvikle en spirende tendens og tjene som inspiration for både den brede befolkning og for fagfolk og producenter. Men det bliver også et ’rigtigt’ hus med alle gængse moderne bekvemmeligheder. Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125–150 m2, og skal koste mindre end et tilsvarende typehus. Huset skal fremstå som et normalt parcelhus, appellere bredt i sin udformning og skal ikke udstråle ’genbrug’. Håbet er at kunne vise, at upcycle-tanken ikke kun er godt for CO2-balancen men også for arkitektur og pengepung, så klimahensyn og privat snusfornuft kan følges ad. Basismaterialet i det kommende Upcycle House bliver skibscontainere, som kendes fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al godstransport i verden. Men projektet vil opspore og bruge så mange upcyclede byggematerialer, som det er muligt. ”Med Realdania Bygs Upcycle House vil vi udtrykke upcycle-tankegangen i et helt almindeligt parcelhus. Så bliver den abstrakte ide pludselig meget mere konkret. Huset vil dog ikke signalere genbrug, det meste sker i det skjulte - for eksempel ’forsvinder’ containerne ind i konstruktionerne, hvor de erstatter beton, stål eller træ. Det samme gælder en lang række af de andre ting, vi kigger på, men der vil da forhåbentlig også dukke nogle sjove, lidt anderledes materialer op, som de gulve af gamle champagnepropper, vi har set,” siger arkitekten Anders Lendager, der er valgt som arkitekt til det kommende Upcycle House. Intentionen er, at selvom Upcycle House blot bliver ’et af husene på vejen' skal det blive blandt de flotteste.En realistisk showcase
Når huset er opført i 2012, vil det blive åbnet for offentligheden, så alle har mulighed for at se upcycling tæt på. Der vil blive målt og regnet på, hvor lidt CO2 man kan nøjes med at udlede for at skabe et almindeligt parcelhus, og samspillet mellem en lang række materialer og bygningsdele vil på én gang ubemærket danne ramme om en families hjem, og samtidig stå som et markant slag for klimaet. Realdania Byg har kig på en storgrund i et nyt parcelhuskvarter i Nyborg til at realisere projektideen. Kommunen har netop igangsat en lokalplanproces, der skal afklare, om grunden kan skifte fra et tæt-lav byggeri til seks uafhængige parcelhusgrunde. Grunden i Nyborg er interessant, fordi Realdania Byg her ser en mulighed for, midt i landet, at opføre en række interessante eksempler, som kan udvikle det danske parcelhus. Nyborg er samtidig en ganske almindelig købstad, hvor der stilles kontante krav til, at de nye huse ikke ’stikker ud’, og det giver en garanti for at de nye huse bliver vedkommende for de fleste af os. Resultatet af lokalplanprocessen kendes til februar. For yderligere oplysninger kontakt: Peter Cederfeld, Adm. direktør Realdania Byg, e-mail: pc@rdbyg.dk, tlf.: 7011 0606 Jørgen Søndermark, Projektleder Realdania Byg, e-mail: jso@rdbyg.dk, tlf.: 3288 5265FAKTA
Om Realdania Bygs Upcycle House: - bygges som et enfamiliehus på ca. 125–150 m2 - udformes som et parcelhus med bred appel - skal fungere som showcase med vægt på evaluering og formidling - skal kunne opføres for en skarp konkurrencedygtig økonomi - bygges så vidt muligt udelukkende af genanvendte materialer - skal markant reducere CO2-udledning i forbindelse med opførelsenOm fænomenet Upcycling
Upcycling-tankegangen er i bund og grund en genopfindelse af tidligere tiders mere ressourcebevidste handlemåde – en genopfindelse, som i høj grad er sat i gang af bl.a. klimaforandringer, affaldsophobning og ressourcemangel. Upcycling er et nyt ord for den traditionelle omhyggelige omgang med ressourcer, som man havde før den industrielle revolution: - upcycling er genbrug, hvor slutproduktet får højere værdi - upcycling erstatter nye materialer og produkter - dermed spares energi og CO2-udledning - samtidig spares på Jordens ressourcer - visse former for upcycling er billigere end tilsvarende nye produkter - andre former for upcycling er dyrere end nyt primært pga. tid og arbejdsløn - den ’kloge’ upcycling består i at finde de billige og bæredygtige ideer - upcycling er en voksende trend også indenfor f.eks. mode og bilindustrien - upcycling kan blive et nyt væksteventyr og skabe arbejdspladser Den CO2 som udledes, når byggematerialerne produceres, afhænger meget af, om materialerne er jomfruelige eller om de stammer fra genbrug. Projektet Upcycle House vil se, hvor langt man kan nå med genbrug. Derfor skal projektet finde og udvikle processer, så skrald eller ubrugelige produkter kan omdannes og genanvendes til nye byggematerialer med en højere brugsværdi, således at der - samlet set - forbruges mindre.Containere, champagnepropper og cowboybukser
Genbrugsmaterialerne kan dukke op mange steder. Det kan være eksotiske sager som isolering lavet af optrevlet denim-tøj eller køkkengulve af champagne-korkpropper, men det kan også være den klassiske gipsplade. Danmark har nemlig en imponerende vækstvirksomhed, som har opfundet et unikt system til indsamling og forvandling af gipsaffald til nye gipsplader, og som siden 2005 har sparet lossepladserne for mange hundrede tons affald. Håbet for holdet bag Upcycle House er at få kontakt til så mange ildsjæle og gode ideer som muligt, og tilbyde et udstillingsvindue, så flere får øjnene op for deres produkter. Basismaterialet i det kommende Upcycle House bliver skibscontainere, der kendes fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al godstransport i verden. En stor del af disse containere fremstilles i Østen til en pris, der er så lav, at det ofte er billigere at købe en ny container end at sejle en tom container tilbage fra USA og Vesteuropa. Da Vesten samtidig importerer væsentligt mere, end der eksporteres, strander mange containere her, hvor de hober sig op i de store havne. Hér udgør de et stigende problem:De optager plads, og de er dyre at have stående. Containerne kan derfor erhverves billigt,og det har fået kreative folk til at finde nye anvendelsesmuligheder for containerne, f.eks.som mobile værksteder, nødhjælpsklinikker, ungdomsboliger – og nu også snart somdansk parcelhus.Lendager arkitekter
Lendager Arkitekter ved Anders Lendager, København, er valgt som arkitektrådgiver. Anders Lendager beskæftiger sig indgående med CO2-problematikker i byggeriet og rådgiver om ressourcebevidst og bæredygtig arkitektur, både i sit nuværende firma og tidligere som den ene af ejerne af arkitektfirmaet MAPT. Han stod bag COP15-pavillonen i Nordhavnen, som blev bygget af bla. containere, og har senest stået bag 'Bølgen', en avanceret træbygning på Oslo havn med fokus på bæredygtig optimering. Læs mere på www.lendagerark.dkrealdania byg
Realdania Byg er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle en samling af enestående ejendomme. Sleskabet udvikler eksperimenterende nybyggeri - konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri. Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk" ["post_title"]=> string(13) "Upcycle House" ["post_excerpt"]=> string(0) "" ["post_status"]=> string(7) "publish" ["comment_status"]=> string(6) "closed" ["ping_status"]=> string(6) "closed" ["post_password"]=> string(0) "" ["post_name"]=> string(13) "upcycle-house" ["to_ping"]=> string(0) "" ["pinged"]=> string(0) "" ["post_modified"]=> string(19) "2012-09-11 10:15:26" ["post_modified_gmt"]=> string(19) "2012-09-11 08:15:26" ["post_content_filtered"]=> string(0) "" ["post_parent"]=> int(242) ["guid"]=> string(35) "http://lendagerark.dk/?page_id=1027" ["menu_order"]=> int(100) ["post_type"]=> string(4) "page" ["post_mime_type"]=> string(0) "" ["comment_count"]=> string(1) "0" ["filter"]=> string(3) "raw" } }