Bølgen

Site
Norge, Oslo
Type
1. præmie, Åben konkurrence
Areal
1000 m2 landskab 2000m2
År
2010
Status
Realiseret
Partnere
Alliance, Finseth, MAPT, PEAB, Timber
Team
Anders Lendager, Bjarke Ørvad, Christoph Von Mach, Claus Dalsgaard, Diego Cubillo Nielsen, Henrik Vedel, Jenny Haraldsdottir, Mads Møller, Óli Rúnar Eyjólfsson, Simon Olafsson

BØLGEN

Når man besøger Oslo er det ikke kun den nye opera som tiltrækker sig opmærksomhed, men også en skulpturelt udformet bygning, der vrider sig som en bølge på kanten af vandet. Med Bølgen forsøger vi at opnå enkle ting. En multifunktionel bygning, et mødested i bystrukturen, en lang række programmeringsmæssige behov og en høj grad af fleksibilitet. Med Bølgen ønsker vi at udstråle en bæredygtig og miljøvenlig bygning med en moderne udformning. Med inspiration fra det maritime miljø og norsk træbygningstradition skaber vi et fleksibelt rum som afspejler skibenes organiske formsprog. Først og fremmest er Bølgen en restaurant og cafe men fleksibiliteten i rummet giver mulighed for et helårligt program. Bølgen vil med sin enkle og klare identitet give folk i Oslo en ny mulighed for at indtage havnen.

HOVEDGREB

De rumlige programmer er sammenføjet i en enkel form, med en klar identitet, som bliver en naturlig del af de lokale omgivelser.

1. Kajen er et sted for kulturelle og rekreative formål. Det er en aktivitetsflade tæt ved vandet som skal være fleksibel og kunne benyttes til mange forskellige formål. Derfor er intentionen at holde så meget flade som muligt fri.

2. Et bånd danner rammen om det nye hus på kajen. Den svæver over fladen og indrammer et horisontalt kig mod havnen. Kontakten til havnen er til stede overalt i det nye hus. Samtidig bevares fladen fri og fleksibel. Muligheden for frit at kunne veksle mellem ude og inde i forhold til årstid skabes og grænsen nedbrydes.

3. Visse steder trækkes båndet ned for at afskærme og andre steder trækkes det op for at tillade adgang, lys og udsigt. Båndet presses sammen på midten og skaber på den måde to større offentlige udeområder på hver side af bygningen.

4. Taget på båndet presses ned og en tagterrasse etableres. Herfra kan man i læ af brystningen betragte havnen. En maritim stemning skabes og man føler sig hensat til et skibs klassiske trædæk.

5. Alle husets servicerende funktioner er samlet i en kerne. Den huser faciliteter som køkken, lager, kontor, toiletter osv. Kernens minimale grundplan optager kun en lille del af kajen og tillader resten af bygningen at være et stort fleksibelt rum.


 

Kontekst

Bygningen er placeret på molen som et hængsel mellem byen og fjorden og vil fungere som vartegn for byfornyelsesprojektet på Akerbrygge. Den skiller sig ud fra mængden, men forholder sig underspillet til sin kontekst og respektfuldt i forhold til stedets historie.


Miljø

Bølgen insisterer på at være en bygning, der tager funktionelle og pragmatiske krav alvorligt. Der skal være et godt indeklima, gode lys og arbejdsforhold.
Alle gulvplader fungerer som en stor radiator ved hjælp af ”conrete–core–conditioning”, der varmer eller køler rummet efter temperatur.Væggen er en strålende mur som udfører opvarmning eller køling gennem et integreret net af vandrør. Adskillelse af konditioneringen i rummet fra ventilationen opnås ved at anvende opvarmnings og kølings systemer med et naturligt ventilations net. Isoleringslaget i muren er en ”cellulose filling”, der er fremstillet af genbrugs papir, materialet giver mulighed for at udføre en høj grad isolering på en buet geometri. Med disse teknologier kan det årlige energiforbrug skæres ned med 70-80 % i forhold til konventionelle HVAC-systemer. Åbninger i glas facaden og ventilations skodder i taget skaber et sundt, fysisk flow og udveksling af luft. I øvrigt, reagerer disse gennemsigtige lag på sollyset og giver bygningen tilstrækkeligt dagslys i rummet.


Social

Bølgen skal være et mødested. Et mødested for mennesker, et mødested for vand og fjeld og et mødested for fortid og fremtid. Når vejret tillader det, vil bryggen kunne inddrages og fra den attraktive tagterrasse, tilbydes frit udsyn til fjorden, Rådhuset og Akerhus fæstning. Det åbne gulvplan kan underinddeles efter midlertidige behov og kan optage større begivenheder som konferencer, kulturarrangementer eller koncerter. Bølgen vil flette sig med havnens eksisterende liv samtidig med, at den tilbyder nye oplevelser.


Økonomi

Bygningen kombinerer norsk tradition for træbyggeri med de nyeste digitale produktionsmetoder og bæredygtige energiløsninger. Det har resulteret i en bygning, der kombinerer kendte og ukendte elementer. Både i formsprog og materialitet. Træ er et særdeles miljøvenligt materiale og er fra første skitse inkorporeret i både konstruktion og facadesystemet.