Den Bæredygtige Kirke

Site
Våler
Type
Åben konkurrence
Areal
780 m2
År
2012
Status
Afsluttet
Partnere
Team
Anders Lendager, Christopher Carlsen, Jenny Haraldsdottir, Jonas Tesch Hallberg, Karól Kvaran

den bæredygtige kirke

Ambitionen for den bæredygtige kirke er at skabe et moderne kirkebyggeri, der fungerer som visuelt pejlemærke i lokalområdet og social platform for kommunens indbyggere. Intention bag forslaget er at skabe en kirke der formår at favne religions- og kulturhistoriske referencer samt lokale traditioner, samtidig med at nutidens sociale behov tilgodeses i et fremtidsorienteret, bæredygtigt byggeri.

Kontekstuel, social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed spiller en stor rolle i bygningens design, da kirken fungerer som et ideal for sine omgivelser og da en positiv indflydelse fra kirken vil påvirke omgivelserne i en fremtidssikret, miljørigtig og etisk forsvarlig retning.

Kirken kan i kraft af sin høje fleksibilitet og forskelligartede rum danne rammen om socialt samvær for indbyggere i forskellige sociale, økonomiske og aldersmæssige situationer. Der er skabt rum der kan tilgodese en vifte af aktiviteter for kommunens indbyggere, i omgivelser der kan inspirere nutidige og fremtidige generationer til næstekærlighed og miljømæssig ansvarlighed.

hovedgreb

Forslaget er udarbejdet i klare letaflæselige geometrier, der i sin ydre form hovedsageligt forholder sig til den lokale kontekst.

De indre rumligheder er ligeledes udført med samme ønske om klare geometrier i både plan og snit. Kirkerummet er udført med hensyntagen til de ønsker som den lokale menighed har udtrykt i konkurrenceprogrammet. Kirkerummet er en nænsom genfortolkning af klassiske kirkerum, der både formår at opfylde funktionelle og åndelige krav. Kirkerummet forstås som et opadstræbende kuppelhvælvet rum, som samtidig delagtiggør kirkegængerne i den kristne forkyndelse. Der er arbejdet med ovenlys, som en vigtig faktor for den sakrale stemning og rummets konstruktive geometri sender på samme tid tankerne tilbage på klassiske kirkerum, og fremad i kraft af de anderledes materialesammensætninger. Kirkerummet er markeret som bygningens vigtigste, idet der er lagt vægt på en detaljerigdom, der sammenkobler gotiske referencer, lokal byggeskik og moderne fabrikationsmetoder.

kontekst

I forslaget til Våler Kirke har der været fokus på at skabe en bygning og en landskabsbearbejdning der er i harmoni med sine omgivelser, men som samtidig står frem som en dristig form i konteksten. Der er arbejdet med de historiske lag i omgivelserne og kirkeforslaget er inkorporeret i en bevægelse der maner til eftertanke om fortiden og nysgerrighed om fremtiden.

Kirken er indarbejdet i forlængelse af den nedbrændte kirkes akse. Dette er en tilgang, der bearbejder den nedbrændte kirkes eftermæle på en skånsom måde uden at kirkegængere og besøgende fastholdes i fortiden. Den nedbrændte kirkes korsformede grundmur er et stærkt kristent motiv og den bibeholdes og gøres til mindelund og et rum for omtanke.

Det er vigtigt at det nye kirkebyggeri foruden at være moderne og fremadrettet også respekterer og imødekommer klassiske kristne formgivningstraditioner. Fra den nye mindelund fremstår kirken således som en geometrisk klar figur, med et fremadrettet og modigt udtryk der samtidig kan læses som en forlængelse af den tidligere kirkes tagryg og en moderne fortolkning af mødet med en klassisk kirke.

For at undgå at omlægge gravpladser og for at nedtone betydningen af den gamle akse forbliver aksen en visuel forbindelse. Det eksisterende stiforløb benyttes og kirken mødes ikke lige på. I stedet modtages man af en indbydende form, der i plan forholder sig til kapellet og som etablerer en stærk visuel forbindelse mellem det nye og det gamle.

miljø

I konkurrenceprogrammet beskrives det at der i området er tradition for at kirkebygninger fungerer som kulturelle og samfundsmæssige pejlemærker. Mariakirken og den nedbrændte kirke blev bygget efter deres tid ypperligste teknologiske forskrifter og den tradition vil den nye kirke fortsætte.

Vi står overfor et væld af miljømæssige udfordringer i verden og mangler idealer for bæredygtigt byggeri. Den bæredygtige kirke skal være et pionerprojekt i forhold til miljø- og samfundsmæssig bæredygtighed, der inspirerer sit nærmiljø, og samtidig tiltrækker et publikum uden for regionens grænser. Samarbejdet mellem skole og kirke om at anspore etisk ansvarlighed hos kommunens unge vil have et velfunderet grundlag i en kirkebygning, der er bygget ud fra miljørigtige parametre. Derfor spiller den miljømæssige bæredygtighed en central rolle i konkurrenceforslaget.

Den bæredygtige tilgang til byggeriet tager sit udgangspunkt i kirkens form. Der er etableret et formsprog der minimerer bygningens overfladeareal, skaber et sundt indeklima og samtidig danner et ideelt grundlag for energibesparende tekniske løsninger.

Kirken er derfor kvadratisk i plan, pyramideformet i opstalt og cirkulær i snit. Dette er gjort, fordi de forskellige grundformer har latente kvaliteter der er miljømæssigt fordelagtige. Kvadratet er simpel at bygge og har en minimal overflade i forhold til det indre areal. Behovet for isolering mindskes dermed og det samme gør energiforbruget til opvarmning. Pyramideformen er tilsvarende simpel at konstruere og har et fornuftigt forhold mellem overflade og indre areal. Den sydvendte tagflade er samtidig vinklet, så solceller får maksimal udnyttelse af solens energi, hvilket også nedsætter energiforbruget. Den sydvendte halvdel af taget er forskudt så der skabes et stort ovenlys over kirkerummet. Denne genfortolkning af den klassiske basilikas klerestorie bidrager til stemningen i det højtidelige rum, og mindsker behovet for kunstigt lys.

Kirkerummets afgrænsning er termiske vægge i støbt beton, som optager solens stråler i løbet af dagen, og afgiver energien som varme om aftenen hvilket resulterer i et nedsat forbrug af energi til opvarmning. Den resterende varme indhentes fra et jordvarmeanlæg.

social

Forslaget er forankret i et stærkt ønske om social bæredygtighed i dag og i fremtiden. Der er arbejdet imod et byggeri, som kan forene de forskellige demografiske grupper i Våler og skabe sammenhold. Kirken tilgodeser trofaste kirkegængeres behov for religiøse oplevelser, men fremstår samtidig som en åben institution der tilbyder diakoni, åbner mulighed for kulturelle arrangementer på tværs af aldersgrupper og som fordrer debat og vejledning i forhold til livets store og små spørgsmål.

Der er fokuseret på at tilgodese behovet for fleksibilitet og nærvær i udformningen af kirkerummet. Kirkerummet er udformet med cirkelslag, da det er en inkluderende form. Ved gudstjeneste, barnedåb og begravelse bruges rummet således i dets fulde størrelse og man føler sig som en del af en helhed og rummets proportioner og lysvirkninger inviterer til eksistentielle overvejelser. Rummets geometri, der snævrer en anelse ind mod alteret og prædikestolen, bevirker at rummet ikke virker tomt eller affolket, når der er færre tilhørere, men tværtimod skaber en mere intim og delagtiggørende oplevelse.

Den midterste sektion af kirkerummet kan afskærmes så der skabes en aflukket rumlighed, der i kraft af sin geometri inviterer til interaktion mellem hverandre. Dette imødekommer ønsket om at gøre kirken til et forum der muliggør tværfaglig interaktion og debat i kommunen. Intentionen er at kirkerummet også kan tages i brug ved større kulturelle arrangementer og energien der er lagt i at skabe et godt akustisk klima tilgodeser i den sammenhæng kirkemusikkens fremme.

Dåbssakristiet kan bruges til undervisning af mindre forsamlinger og som møderum for grupper i området der ønsker det og kirken tilbyder således en vifte af lokaler der inviterer til mangfoldighed og sammenhold på tværs af gængse grupperinger.

Kirkens ydre er i forslaget en markant og skulpturel form der markerer sig i landskabet, men der er i formgivningen af projektet lagt stor vægt på at formen ikke kun kan fungere som monolit. Kirken kan således udvides uden at det formmæssigt springer i øjnene, og kirkens fremtid begrænses derfor ikke at det nuværende areal, men kan udvides med samme geometriske stringens, og uden markante konstruktive hindringer.

økonomi

Der er i forslaget lagt vægt på at det skal være et realiserbart projekt fra et økonomisk synspunkt. Det er gjort ved at holde etableringsomkostningerne på et realistisk niveau, samtidig med at der er arbejdet målrettet for at holde drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne så lave som muligt.

Etableringsomkostningerne er holdt nede ved en logisk tilgang til byggeprocessen og driftsomkostningerne er minimeret ved at lave miljørigtige designbeslutninger igennem hele designprocessen.

Udgangspunktet for byggeriet er således at den ydre form skal være markant, men simpel at konstruere. Der er derfor udelukkende brugt klare geometriske former i udarbejdelsen af bygningens klimaskærm og dermed skabt luft i økonomien til at lave mere ekspressive rumligheder inde i kirken. Kirkens facader er tænkt som vejrbestandige tyndplader der understreger de klare geometrier og har lave vedligeholdelsesomkostninger.

En del af etableringsomkostningerne vil gå til jordvarmeanlæg, solceller og andre tekniske installationer, med det ønske at det i det lange løb vil resultere i besparelser i økonomien.

Intentionen om at bruge lokale materialer er ikke kun funderet i et ønske om miljømæssig bæredygtighed, men i ligeså høj grad i et ønske om en økonomisk gavnlig bygge- og vedligeholdelsesproces, der kan berige lokalområdet.