Grønnerækkerne

Site
Taastrup
Type
Privat ejendomsudvikler
Areal
8380 m2
År
2012
Status
Under konstruktion
Partnere
Team
Anders Lendager, Christopher Carlsen, Jenny Haraldsdottir, Morten Bang

Grønnerækkerne

Grønnerækkerne er en boligbebyggelse i Taastrup, der er inspireret af en bæredygtig kulturarv. De succesfulde byggeforeningshuses geometri og sociale uderum har i generationer skabt rammerne for liv i et travlt og hurtigt voksende københavn.
Grønnerækkerne er en viderebearbejdning af Kartoffelrækkerne og Humlebyen som er blevet analyseret, for at identificere, hvilke kvaliteter der kunne genskabes og hvilke der kunne forbedres.

Fælles kendetegn for disse huse er at der er fokuseret på kvalitet, fleksibilitet, naboskab og identitet og disse kvaliteter bearbejdes og forbedres i Grønnerækkerne til et tidssvarende, bæredygtigt projekt, med fokus på tilgængelighed, fælles uderum og moderne planløsninger.  

kontekst

Projektet overtager pladsen fra det gamle Rønnevangscenter og introducerer nye ankomstveje, der binder det nye rækkehuskvarter ordentligt sammen med sine omgivelser.
Udgangspunktet for bebyggelsen er en regulær og pragmatisk matrikelinddeling, der påvirkes for yderligere individualitet, højere rumlige kvaliteter og større bedre udendørs opholdsmuligheder.

Projektet byder således på tre boligtyper med hver deres målgruppe i et ligeligt fordelt blandingsforhold, for højst mulig diversitet blandt brugerne.
For at gøre boligområdet sikkert for legende børn, minimeres bilernes indflydelse, hvilket samtidig giver plads til ophold i nedslagsområderne mellem husene.

Området bindes sammen fra øst til vest af en grøn kile, der er tilegnet fodgængere og som skaber opholdszoner, der er afskærmet fra larm og trafik.
For at opnå, en bebyggelse der imødekommer det moderne ønske om individualitet i fællesskabet, er det gjort muligt for købere selv at bestemme, facadebeklædningen på deres hus. Dette skaber et yderligere lag af variation mellem husene.

hovedgreb

Bygningsformen i Grønnerækkerne er blevet til igennem en proces der forener de klassiske formgivningsprincipper fra Kartoffelrækkerne, med en moderne tilgang til bæredygtigt bygningsdesign.
Udgangspunktet for boligen er et kompakt tre-etagers hus, der igennem sit effektive forhold mellem overflade og etageareal har et lavt energiforbrug.

For at imødekomme ønsket om individualitet og for at optimere husets passive egenskaber, spænder tagryggen på langs af hvert enkelt hus. Dette giver optimal udnyttelse af solens stråler mod syd, og god grobund for sedum mod nord. Dette påvirker energiregnskabet positivt, og øger biodiversiteten i området.
Huset åbnes i stueetagen til begge sider, for tværventilation og fri adgang og udsyn til omgivelserne.
For at afhjælpe problemet med mørke og lukkede trappekerner i rækkehuse åbnes huset på midten, hvilket giver et trapperum med lys og luft. Dette giver samtidig muligheden for naturlig ventilation på alle etager.
Vinduerne er placeret ud fra et ønske om at facaden skal tages i brug, og gøres til et attraktivt aspekt af huset.
For at undgå overophedning om sommeren arbejdes der med fleksibel solafskærmning, der samtidig giver muligheden for varierende grader af privathed i huset.

MILJØ

For at rækkehusene skal have en minimal negativ påvirkning på miljøet og en maksimal positiv påvirkning på brugerne, er der arbejdet med en vifte af socialt og miljømæssigt bæredygtige begreber, der dels begrænser energi og materialeforbrug og dels faciliterer en sundere livsstil.

Brugere af hver boligtype har derfor muligheden for at dyrke deres egne grøntsager til husholdningen, hvad enten det er i haven, eller på tagterrassen, ligesom der er arbejdet med en optimering af indeklimaet, for at nedbringe behovet for mekaniske løsninger og elektrisk lys. Der er arbejdet med passive materialeegenskaber for at mindske behovet for opvarmning, samtidig med at solens stråler bruges hensigtsmæssigt og velovervejet til henholdsvis lys, opvarmning, elektricitet og næring.
Der arbejdes med vandopsamling for dels at afhjælpe overbelastning af kloaksystemet, og for at minimere vandforbruget i husene, samtidig med at det bidrager positivt til oplevelsen af området.

Social

Social bæredygtighed spiller en stor rolle i Grønnerækkerne, og har præget både bebyggelsesplanen og boligplanerne, i et forsøg på at skabe et område der tilgodeser brugere i alle aldre og med varierende familiemæssige konstellationer.

Hvor de klassiske rækkehusbebyggelser fokuserer på en ligelig fordeling af private uderum, fokuseres der i Grønnerækkerne på variationer. Husenes bredde varierer derfor, ligesom forholdet mellem for og baghave gør det. Sammen med muligheden for det personlige præg på materialer, skaber dette potentialet for at gøre hvert enkelt hus unikt, inden for de fælles rammer.

Grønnerækkerne tilfredsstiller dermed ønsket om ejerskab og behovet for privathed, samtidig med at der er lagt stor vægt på fælles uderum, der skalamæssigt tilbyder fysisk udfoldelse og samvær i grønne rammer.

Biler tillades i begrænset omfang i gaderummet, men det er beboernes adfærd der dominerer, skaber frirum, fællesskab og kreativitet.

ØKONOMI

Der er i Grønnerækkerne lagt vægt på en fornuftig mediering mellem etableringsøkonomi og driftsøkonomi, således at projektet er rentabelt for alle parter. Etableringsøkonomien er holdt nede igennem en varieret brug af standardløsninger, der tillader interessante rumlige kvaliteter inden for en økonomisk bæredygtig ramme.
Driftsøkonomien er holdt nede gennem en kombination af energimæssigt fornuftige løsninger, der nedbringer materiale- og energiforbrug, negativ påvirkning af brugerne og omgivelserne, genering af usorteret skrald og i sidste ende udledningen af CO2.