Livscyklusanalyser

Lendager Arkitekter har i forbindelse med RealDanias kampagne ‘Fremtidens Landbrugsbyggeri’ foretaget en screening af lovgivning og erfaringer vedrørende livscyklusanalyser.

Fra Wikipedia:
Livscyklusvurderinger kaldes ofte bare LCA (efter engelsk Life Cycle Assessment). Det er nogle metoder inden for produktsystemers miljøbelastning gennem hele deres livscyklus fra “vugge til grav”, dvs. fra udvinding og fremstilling af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse af det kasserede produkt.

LCA i den danske byggebranche har været fastfrosset siden 1997. SBI’s ambitiøse, daværende projekt omhandlede analyser af materialer i byggebranchen med målsætningen om at kunne lave en fyldestgørende miljømæssig analyse af et byggeri fra vugge til grav. LCA-analysen indeholdt informationer om CO2-forbrug, energiforbrug, bundet energi, komponenternes sammensætning og levetidsvurderinger.

Projektet blev på daværende tidspunkt standset grundet økonomi og mangel på ressourcer. Projektet har ligget stille indtil i dag, hvor miljø- og bygningsekspert, Rob Marsh, arbejder med en opdateret og videreudviklet udgave af projektet.

LCA-analyser er i byggebranchen blevet brugt i flere år, men har primært været interessante for virksomheder, som agerer på de internationale markeder, som for eksempel det tyske. Dette skyldes, at Tyskland i mange år har anvendt LCA som en direkte varedeklaration for byggekomponenter. Dette har udløst en, for den tyske byggebranche, meget veludviklet LCA-database der har givet grobund for bæredygtighedsvurderingen DGNB, som baserer sin vurdering af bæredygtighed og miljøpåvirkning på LCA. Dette giver en meget præcis og holistisk vurdering af en bygning fra konstruktion til nedrivning.

Det næste udviklingstrin er Vugge til Vugge eller Cradle to Cradle, som er udviklet af Michael Braungarten (kemiingeniør) og William Mcdonough (arkitekt). De kæder endt livscyklus sammen med en ny begyndelse, og Cradle to Cradle-logikken viser materialernes vej tilbage til et nyt produkt uden tab af ressourcer. Analysen foregår på molekylært niveau og er omfangsrig.

Denne udvikling er væsentlig for dansk byggeri, da den tyske bæredygtighedsvurdering, DGNB, er blevet den officielle grundstamme for det kommende danske vurderingsystem. Forståelse for LCA bliver dermed en nødvendighed for danske producenter, før bæredygtighedscertificeringen vil kunne etablere sig.

Det vil tage et stykke tid, før LCA er normen snarere end undtagelsen til vurdering af byggekomponenter, da analysemetoden stadigvæk ikke er let tilgængelig for mindre fabrikanter. I dag er det CE-byggevare­deklaration, som opfylder krav og normer defineret af EU, og fabrikanten garanterer med CE-mærket, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø.

LCA-Screening

Der findes en hel del private firmaer, som yder LCA screeninger. Firmaer som PE international, COWI og Force Technology tilbyder LCA-analyser. Grundlæggende bruges LCA ikke kun af byggebranchen, men som en miljøanalyse, der tilpasses stort set alle industrier og brancher.

Hvad siger lovgivningen om byggeri og livscyklus?
På nuværende tidspunkt er der ikke nogle lovgivningskrav om LCA, men EU arbejder på, at LCA bliver en del af CE-mærkningen (oplyst af SBI). I forhold til bæredygtighedcertificering er LCA med offentliggørelsen af DK-DGNB blevet relevant for danske producenter.

Tendenser for Energi, Ressourcer og Genanvendelse
Igennem en årrække har der været skarp fokus på at energioptimere bygninger, da det viser sig, at det i vid udstrækning er muligt at opnå energipassive huse og i visse tilfælde energiproducerende huse. Senest er fokus rettet mod ressourceforbruget i konstruktionsfasen af byggeriet, bygningens drift og vedligeholdelsesomkostninger og nedrivning.

En voksende tendens er en rationel tilgang til materialer, hvor der fokuseres på at upcycle materialer, hvilket vil sige, at man genbruger materialer, der stammer fra varierende kilder, og eventuelt affaldsprodukter fra industrien. Disse (affalds-)produkter kan genbruges i konstruktionen af en bygning og kan dermed blive miljømæssigt og kulturelt forædlet.

Upcycle-tendensens mest positive implikationer er at finde i CO2-regnskabet. Et upcycle-materiale kan reducere CO2-forbruget med op til 95%, som det er tilfældet med upcyclet aluminium i forhold til ny-produceret.

Links til LCA-relaterede virksomheder og offentligt støttede organisationer:

http://www.lca-center.dk/cms/site.aspx?p=378

http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/miljovurdering/miljodata-for-bygningsdele-og-materialer/summary-of-the-publication-applications-of-environmental-data-and-declarations-for-building-materials/?searchterm=None

http://www.ds.dk/da-DK/Omraader/CEMaerkning/Sider/default.aspx

http://dk-gbc.dk/

Grønt Byggeri

Væg- og Tagkonstruktioner
At etablere grønne tage har stort set ikke nogen drifts- og vedligeholdelsesmæssige konsekvenser. Producenter tilbyder i løbet af de to første år at tilse tagene 1-2 gange, hvor der tilføjes gødning og sikres, at nedfaldsblade ikke skaber vækstproblemer i etableringsfasen. Nedfaldsblade ses ellers ikke som andet end et positivt gode, der over en årrække vil akkumulere et dybere dække.

Modulopbyggede elementer
Erfaringer med det bærende grundlag for ekstensive eller intensive grønne ’modulopbyggede elementer’.

I Danmark er der omkring 10-12 års erfaring med henholdsvis ekstensive og intensive grønne tage.

Eks­tensive grønne tage huser forskellige typer af stenurt i 20-30 mm mineraluld som vækstmedie. Det oplyses, at der ikke foreligger skader eller problemer med drift og vedligehold. For ekstensive tage skal tagkonstruktionen kunne bære en trykpåvirkning på ca. 50 kg/m2, hvilket svarer til et 20-30 mm vækstmedie til stenurter.

Intensive grønne tage kan beplantes med græs, planter, buske, træer, og med dybder på 780 mm starter trykpåvirkningen på tagkonstruktionen ved 130 kg/m2. Disse tagtyper kan være interessante i forhold til udnyttelse af tagflader til landbrugsfoder eller dyrkning.

For begge tage gælder det, at der enten bruges et eksisterende lag af tagpap, et eksisterende tegltag eller at der etableres en tagmembran/tagfolie som underlag for det grønne tagsystem. For det intensive tag med kraftig beplantning skal der monteres en rodspærrefolie ind i konstruktionen for at skærme for beplantningernes rodsystemer.

Solenergi i dansk landbrug
Solceller vinder frem i Danmark, og i takt med at priserne på energi stiger, og at produkterne bliver mere effektive og mere økonomisk fordelagtige, stiger efterspørgslen på solceller. Denne positive tendens gælder dog kun for det private marked.

Formanden for Dansk Solcellecenter, Karin Kappels forslag om at tage en samtale med Dennis Aarø, som er Direktør i Gaia Solar, gav et overraskende billede af solcellers attraktivitet i forhold til erhverv. Solceller har vist sig mindre attraktive for landmænd og for den danske industri, da der her kun betales omkring 1 kr. pr. kWh, hvilket er ca. halvdelen af, hvad der betales i det private. Interessen for større solcelleanlæg til landbrug er derfor ikke til stede grundet den lave pris på el og den deraf lange tilbagebetalingstid. Tanken om, at eksempelvis landmænd ville kunne ”høste” solenergi for at kunne sælge det videre til nettet, synes mulig, men det økonomiske grundlag virker skrøbeligt.

Tilbagekøbsøkonomien er på 60 øre pr. kWh
Solcelleanlæg kan være et alternativ for den private del af landbruget. Her er der klare fordele ved at opsætte solceller, da disse kan skabe skattemæssige og økonomiske fordele. Praktisk set er der åbenlyse muligheder for at montere store anlæg på og omkring landbrugsejendomme. Ca. 40 m² solceller dækker årligt 5000 kWh, hvilket er et normalt behov for et parcelhus med to voksne og to børn.

Lovgivningen på det grønne område

Ambitionen omkring energi- og miljørigtigt byggeri varierer fra kommune til kommune og fra lokalplan til lokalplan. Det er i disse plantiltag, der tages stilling til, hvor ambitiøst en kommune vil gå til værks. Det ses dog oftere og oftere, at boligforeninger og virksomheder på eget initiativ øger ambitionerne og satser på 2015- eller 2020-energikrav. Energikravene og det nuværende bygningsreglement stiller imidlertid ingen krav til materialer, påvirkning af landskabet, sociale og kulturelle konsekvenser eller økonomisk bæredygtige aspekter.

Den grønne lovgivning er hængt op på bygningsreglementets energiberegninger og krav til indeklima og tilgængelighed. Målsætningen om energireducering er ambitiøs, og ønsket er at reducere energiforbruget med 25% fra 2010 til 2015 og yderligere 25% mellem 2015 og 2020. Sideløbende bliver en dansk bæredygtighedscertificering for erhvervsbyggeri en realitet allerede i 2011-2012, hvor forsøgscertificeringer løber af stabelen.

Links til LCA-relaterede virksomheder og offentligt støttede organisationer